2021

NYHEDSARKIV


Velkommen til den nye badesæson.


Badebroen har været i vinterhi, men er nu stillet op igen. Vi håber på en rigtig god sommer, hvor badebroen kan blive brugt rigtig meget.


Igen i år vil vi gerne markere starten på badesæsonen. Badevandstemperaturen er ikke så høj endnu, men vi håber den stiger nogle grader inden søndag, hvor vi mødes til årets foreløbig største badedag. Det foregår pinsemorgen:


Søndag den 23. maj 2021, kl. 9.00


ved badebroen på Storstranden.


Vi håber rigtig mange finder badetøjet frem, og er med til den officielle start på den nye badesæson. I er selvfølgelig også velkomne, selvom I ikke lige har lyst til en svømmetur pinsemorgen.


Efter en frisk tur i vandet sørger vi for et lille glas, så vi kan sikre den indre varme.

Med venlig hilsen

Andelsforeningen Storstranden
v./ formand Frants Arboe
Enghaven 19, 8740 Brædstrup.
Mobil 51 87 31 16.
E-mail: fa@storstranden.dk

NYHEDSBREV – MARTS 2021

ETABLERING AF HASTIGHEDSDÆMPENDE FORANSTALTNINGER.


På generalforsamlingen den 6. september 2020 blev det besluttet, at der senest i foråret 2021 skal etableres 6 cirkelbump til 20 km. i timen. Bestyrelsen har indgået aftale med Colas om at udføre arbejdet.


Arbejdet udføres fra tirsdag den 16. marts til onsdag den 17. marts 2021.


På begge dage vil der kun i begrænset omfang være muligt at køre bil til og fra sommerhusene.


Det er aftalt med Hedensted kommune, at strandvejen åbnes for kørende trafik både tirsdag og onsdag. Sommerhusejere på Hybenvej og Ferskenvej vil kunne anvende denne vej.


Sommerhusejerne på Rønnebærvej forventes ikke at have problemer med at køre til og fra sommer-husene.
Der vil være mulighed fort parkering på det grønne område, for de sommerhusejere der ikke kan køre ned til eget sommerhus.



Med venlig hilsen

Andelsforeningen Storstranden
v./ formand Frants Arboe
Enghaven 19, 8740 Brædstrup.
Mobil 51 87 31 16.
E-mail: fa@storstranden.dk